Præstehaven 1-49

  Velkommen   Om Præstehaven   Beboerinfo   Grundejerforening  
Historie
Billedgalleri
Arkitektur

Præstehavens historie

Præstehaven 1-49 er bygget i årene 1937-40 og udgør de første fem af oprindeligt otte planlagte rækker i en samlet bebyggelsesplan. Bebyggelsen blev opført af boligselskabet Præstehaven, der også samtidig stod for opførelsen af de gule etageejendomme på modsatte side af Præstevangsvej.

Se omtale af Præstehaven på Århus Kommunes hjemmeside.

Der lå progressive tanker til grund for, at boligselskabet byggede rækkehuse. I begyndelsen var nogle beboere lejere, mens andre var ejere - et forsøg på at bygge bro mellem samfundslag. Dette eksperiment blev efter få år droppet og alle rækkehusene blev privatiseret.

Sognerådet greb ind!

Arkitekturen var set med århusianske 1940-øjne særdeles moderne. Få år forinden havde byen været i oprør over det senere så berømmede Århus Universitet.

I tilfældet Præstehaven var stilen åbenbart FOR moderne for det lokale sogneråd, som efter sigende greb ind og beordrede byggeriet standset efter at de første fem rækkers stod færdige. Resten af byggeriet skulle se ordentligt ud... Der blev lagt en ny plan for resten af byggeriet, og Præstehaven 50-80 blev bygget i en modificeret stil.


  
Arkitektens plan   Sognerådets plan

Farvel til de gule sten og det flade tag - goddag til forhave og tegl på taget. Gennemgående blev det strenge tyske tankegods behørigt afbalanceret med opblødende indslag hentet fra engelsk boligbyggeri...

Blev Præstehaven her slagmark for et af Anden Verdenskrigs mere upåagtede slag..?

Højspændingen, der udeblev

Den samlede plan tog højde for, at der skulle føres en højspændingsledning tværs igennem bebyggelsen. Derfor er det et hul i den vestligste række mellem nr. 47 og 48. Her skulle der have stået en mast, men det blev heldigvis aldrig til noget.