Ombygning
Rækkehusbebyggelsen Præstehaven 1
– 49 har fra starten udgjort en arkitektonisk helhed. Denne
helhed har bl.a. i servitutterne for bebyggelsen været
søgt beskyttet. Den teknologisk udvikling i dag muliggør
imidlertid andre løsninger end oprindeligt. Ligeledes er de
bygningsmæssige krav til bl.a. isolering i dag højere end
i 30´erne.
Nedenfor finder du et idekatalog over løsninger, materialer og farver
vedrørende bygningernes ydre, der i videst muligt omfang søger at være i
overensstemmelse med det oprindelige udtryk.
Kataloget er udarbejdet i grundejerforeningen af bestyrelsen og andre
interesserede beboere på frivillig basis og uden ansvar.
Tegninger over oprindelige forhold
Grundejerforeningen råder over tegninger af de oprindelige forhold findes i
form af hovedplaner for kælder, stue og 1. sal samt snit og facader 1:100 af
samtlige rækker i bebyggelsen.
Såfremt man ønsker et udsnit af tegningerne – eksempelvis sit eget hus, kan
man henvende sig til bestyrelsen.
Murede facader
Oprindelig opbygning: Bebyggelsen fremstår med facader i gule blødstrøgne mursten med glatte
fuger i bakkemørtel.
Reparationer: I forbindelse med udskiftning af enkelte sten – eksempelvis ved skader
eller tillukning af aftrækshuller anbefales det at anvende en sten og en
mørtel, der i videst mulig udstrækning er magen til det eksisterende.
Det vides ikke, om den oprindelig sten stadig produceres, men da det er
usandsynligt, anbefales det at rådføre sig med mureren i det enkelte tilfælde.
I forbindelse med evt. omfugning anbefales det, at fugen udføres plan, glat
fuge som nuværende og i en mørtel tilsvarende den eksisterende.
Altaner/brøstninger
Oprindelig opbygning:
Facaden mod haven er udformet som glatpudsede og malede betonbrøstninger under
de store vinduespartier. Brøstningerne har oprindeligt været uisolerede eller
kun isolerede i begrænset omfang. Løsningen afstedkommer kuldebroer flere
steder – bl.a. ved vindueskarme.
Konstruktionen er relativt følsom over for temperaturforskellene mellem ude og
inde, hvilket kommer til udtryk ved kondensdannelser indvendigt i
vintermånederne. Ligeledes udsættes facaden for store temperatursvingninger
fra sommer til vinter. Resultatet ses som afskalninger af maling og puds,
ligesom mindre revner er et ikke ukendt fænomen.
Reparationer: Det er vigtigt,
at jernarmeringen i brøstningerne er beskyttet. Såfremt der forekommer større
afskalninger og revner, bør disse repareres. Hvis revner og afskalninger
bliver så store, at armeringen blotlægges, vil skaderne udvikle sig hurtigt.
Reparationer bør foretages således, at løstsiddende puds slås af og fjernes,
hvorefter der bygges et nyt pudslag op fra bunden. Det anbefales at kontakte
fagfolk for udførelse af arbejdet.
Farve: Brøstningerne har
oprindeligt stået i en lys farve. Den eksakte farve er ikke kendt...
Efterisolering: Efterisolering
af brøstningerne er sket mange steder – primært indvendig, måske i forbindelse
med opsætning af nye radiatorer. Yderligere efterisolering anbefales foretaget
indvendigt, hvorved facadeudtrykket ikke ændres og antallet af kuldebroer
minimeres. Det anbefales at kontakte fagfolk for udførelse af arbejdet, da det
er vigtigt, at den samlede opbygning af facaden ikke udformes med risiko for
kondensdannelser i konstruktionen.
Tage
Oprindelig opbygning:
Tagkonstruktionen er opbygget som hulstensdæk ligesom etagedækket. Dvs. støbt
på stedet omkring hule teglblokke med armering nedlagt i udstøbte kanaler.
Dækket spænder fra naboskel til naboskel.
Tagene har oprindeligt været sparsomt isoleret med 2,5 cm kork og dækket
med tagpap i et enkelt lag. Bl.a. herfor har det bl.a. været muligt at få
tagprofilet til at fremstå meget spinkelt – tagkanten mod haven fremstod
således oprindeligt som en kun ca. 15 cm tyk skive.
Efterisolering: I
bebyggelsen er de fleste tage efterisoleret med 125 mm isolering eller mere. I
det omfang, der skal renoveres eller efterisoleres yderligere, anbefales det
at søge at bevare tagprofilets spinkelhed. Dette kan gøres ved at lade
efterisoleringen starte med en tilbagetrækning på ca. 25 cm i forhold til
tagkanten.
Inddækninger ved tagfod foreslås udformet i zink, hvilket også gælder
tagrender og nedløb.
Vinduer
Oprindelig udformning:
Vinduerne fra sidst i 30´erne har været udformet som trævinduer med et enkelt
lag glas. Særligt sprossen i det udadgående karnapvindue mod haven har været
ofret særlig opmærksomhed og har været udformet som to spinkle stålprofiler,
sammenholdt omkring glasset.
Rammerne har sandsynligvis været hvidmalede……
Vinduesudskiftning:
Tegninger over de oprindelige vinduessprosseringer samt karm- og
rammeløsninger findes i dette materiale. I det omfang, der skal udskiftes
vinduer anbefales det at respektere de oprindelige inddelinger af
vinduesformater. Sprosseudformninger, der ligger meget tæt på de oprindelige,
kan leveres som standard af de fleste vinduesfirmaer.
I dag fremstilles der termoruder med U-værdi på 1,1 som standard. Dette er
udtryk for en isoleringsværdi, der ligger på højde med en velisoleret hulmur.
Sprossen i karnappen vil under alle omstændigheder skulle fremstilles
specielt, og kan udformes enten med en indvendig lodret post eller en samling
med to aluprofiler, tilsvarende den oprindelige løsning.
Mange tømrerfirmaer vil typisk foreslå hjørnesprossen udformet ved samling af
to separate vinduesrammer. Herved bliver dimensionerne i det samlede
hjørneprofil væsentligt større. Disse løsninger kan ikke anbefales.
Ved prisindhentning anbefales det at få prissat flere løsninger på
hjørneløsningen, idet priserne kan variere en del.
Lad altid tømrerne tage mål selv – vær opmærksom på, at husenes
tagflade ikke er vandret, og at der skal tages højde for dette i vinduet på 1.
sal mod altanen.
Ved isætning af nye vinduer anbefales det at vælge farven RAL 9010, som er en
hvid standardfarve for vinduesmaling.
Sålbænke foreslås udformet i zink, og med en dybde, der sikrer effektiv
bortledning af vandet fra facaden.
Udvendige døre
Oprindelig udformning:
Hoveddørene i bebyggelsen er vidt forskellige idet de fleste er skiftet i
tidens løb. Det eneste, der vides er, at de har været forsynet med et lille
højtsiddende vindue.
Gelændere/rækværker ved trapper
Oprindelig udformning:
Rækværker ved trapper og omkring lyskasser har oprindeligt været lavet af
nedstøbte stålrør, som de stadig findes de fleste steder. Den oprindelige
farve er ikke kendt.
Havelågerne har ligeledes været monteret i nedstøbte stålrør. Så vidt vides
har alle lågerne været forskellige. C.Th. Sørensen, der var havearkitekt var
sandsynligvis manden bag dette individuelle tiltag i den ellers så ens
bebyggelse.
Tegninger over lågerne haves ikke.
Hegn ved terrasser
Oprindelig udformning:
Hegnet omkring terrassen har oprindeligt været udformet som et enkelt
raftehegn med spinkle lodrette rafter.
Håndværkere
Håndværkerne på listen nedenfor er anbefalet af beboere som værende
kendetegnet ved samvittighedsfuldt og kvalitetsbetonet arbejde. Kontakt bestyrelsen, hvis du har kendskab til en god håndværker, som bør føjes til listen nedenfor.
Murer
Har du gode erfaringer med
nogen? Kontakt bestyrelsen.
Tømrer
Madsen og Grangaard
Østervangssvej 17
Vejrumbro
8830 Tjele
Har udført vinduer, bl.a. i nr. 40.
Aarhus Glas og Facade v. Jørgen Knudsen
Randersvej 211
8200 Århus N
86 10 99 00
Har udført vinduer i nr. 9.
EL
Har du gode erfaringer med
nogen? Kontakt bestyrelsen.
VVS
Torben Elnef
86 15 00 45
Har udskiftet tærede rør for grundejerforeningen i fælles føringsveje.
LÅSESMED
Aabyhøj Låseservice -
Din Låsesmed
v/ Anton Nygaard
Silkeborgvej 329
86 10 76 22
|